Vi er eksperter

Der opstod en fejl under afsendelsen af beskeden, prøv igen senere

Stil et spørgsmål

Drikkevarer og plast-drikkeflasker

Drikkevarer og plast-drikkeflasker

Perfekte produktionsforhold for produktion af drikkevarer samt plastflasker for drikkevarer – året rundt

Pulverkaffeproduktion

Ved fremstilling af pulverkaffe bliver den opløselige kaffeekstrakt separeret, filtreret og koncentreret, før den ledes ind i spraytårnet, hvor den tørres ind til et pulver. Den affugtede luft, der føres ind i spraytårnet er opvarmet til ca. 250°C og blæses ned gennem ekstraktet for at fordampe vandet fra ekstraktet. Luften fjernes igen fra bunden af spraytårnet, og kaffepulveret, der samles i bunden af tårnet, vil have et vandindhold på ca. 2-4%.

Spraytørringsprocesser anvender ofte tør luft i forbindelse med frysetørring, da den tørre luft sikrer kortere tørretider og er yderst anvendelig i forbindelse med varmefølsomme produkter.

Den omgivende luft kan have et meget varierende indhold af fugt/vand afhængig af sæsonen. Ved hjælp af Munters' sorptionsaffugtning bliver luften til spraytårnet konditioneret, så vandindholdet kan holdes stabilt og lavt året rundt, hvorved tørretiden forkortes, energiforbruget reduceres, og produktets høje kvalitet, form og udseende bibeholdes.

For at opnå den rigtige partikelstørrelse på pulverkaffen gennemgår produktet en proces, hvorved pulveret samles i små klumper, der får det til at opløses mere jævnt, når kaffedrikkeren senere hælder det i koppen. Derefter tørres det yderligere i en fluid-bed-tørrer, og under den videre transport i det pneumatiske system vil affugtning sikre, at produktet ikke begynder at genoptage fugt fra luften.

Pulverkaffe er et meget hygroskopisk produkt – som en konsekvens heraf skal pakningen også foregå under forhold med lav luftfugtighed for at holde produktkvaliteten høj, indtil kaffedrikkeren åbner posen.

Munters affugtning sikrer:

  • Høj og ensartet produktkvalitet året rundt

  • Kortere tørretid

  • Ingen genoptagelse af fugt efter tørring, ingen sammenklæbning

  • Lavere energiforbrug

 

Ekstrudering af plast-drikkeflasker

Kondensdannelser på plast-drikkeflaskers støbeforme kan medføre dårlig kvalitet på produktet, ligesom fremstillingsprocessen forstyrres. Alt sammen faktorer, der påvirker omsætningen negativt. Kondens giver problemer i forbindelse med støbning af plastflaskerne, da der kan opstå vandmærker eller revner. Ved at tilføre tør og affugtet luft fra en Munters sorptionsaffugter til støbeområdet eller hele produktionslokalet kan disse kondensdannelser undgås. Holdes omgivelserne omkring maskinerne tørre, kan temperaturen på kølemediet nedsættes. Jo lavere støbetemperaturen er, desto hurtigere afkøles de ekstruderede flasker. Dette resulterer i kortere produktionstid og øget produktionskapacitet.

507819475.jpg

Case studies

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Tilbage til startsiden
Ved at vælge godkender du vores cookie policies

Ikke valid bruger identifikation

Ups! Der er noget gik galt. Prøv igen senere

Ikke valid bruger identifikation

Ups! Der er noget gik galt. Prøv igen senere