AT_Case_indbagt_laks2 copy.jpg

IceDry® – forbedret sikkerhed for de ansatte

Rahbek Fisk A/S, der er grundlagt i 1955, er en af Europas førende virksomheder inden for fremstilling af frosne fiskeprodukter og færdigretter. Ca. 250 ansatte i Fredericia og Hirtshals producerer hvert år ca. 12.000 tons færdige produkter til catering- og detailkunder, hvoraf ca. 85% eksporteres.

På virksomheden i Fredericia oplevede man problemer med is- og snedannelser i flere af fryserummene med råvarer. Fryserummene er beliggende i umiddelbar nærhed af produktionslokalerne, hvor luftfugtigheden er høj – over 75-80%RH i forbindelse med den daglige rengøring. Denne varme og fugtige luft kondenserer ved indgangen til fryserummene, og der opstår problemer i form af isdannelser ved portåbninger, is på gulvene og lamelgardiner, sne på lofterne og rimdannelser på fordamperne. For personalet, der med trucks bringer råvarer ud og ind af fryserummene, udgør disse problemer en daglig sikkerhedsrisiko som f.eks. faldulykker og sammenstød.

Rahbek Fisk A/S rettede henvendelse til Munters A/S for at komme disse problemer til livs. Der blev udarbejdet et løsningsforslag – i første omgang til et enkelt fryserum, men efter at have oplevet fordelene ved IceDry-systemet fik Rahbek Fisk A/S i løbet af kort tid installeret IceDry i alle 3 fryserum til råvarer.

IceDry-systemet er designet specielt til installation inde i selve fryserummene. Den affugtede luft føres via kanaler frem til portåbningerne, hvor den tørre luft gennem dyser blæses ned over porten. IceDry-løsningen går direkte til problemets rod ved at forhindre, at den varmere og fugtige luft uden for fryserummet trænger ind og forårsager is- og rimdannelser. Ved porte med sluse blæses den tørre luft ind i sluseindgangen.

Produktionschef hos Rahbek Fisk A/S, Carl-Hermann S., udtaler: ”IceDry-systemet har løst nogle vigtige sikkerhedsmæssige problemer for os. I dag er gulvene tørre og fri for is til stor tilfredshed for vore truckførere. Desuden er behovet for afrimning af fryserummene forsvundet. Tidligere måtte vi 4 gange om året lukke fryserummene ned i 5-6 dage ad gangen for at afrime – i dag afrimer vi kun i forbindelse med nedlukningen i sommerferien.”

Udover de sikkerhedsmæssige fordele sikrer IceDry også en forbedret udnyttelse af fordamperne, ligesom det nu ikke længere er nødvendigt at anvende kostbar arbejdstid til manuel fjernelse af sne og is.

Hurtige fakta

  • Forbedret arbejdssikkerhed
  • Forbedret udnyttelse af fordampere
  • Reduceret behov for tidskrævende afrimning
  • Mindskede udgifter til rengøring/fjernelse af sne, is og rim

Vi er eksperter

Vi kender vore produkter. Lad os
videresende din forespørgsel til
din lokale kontaktperson.