Injection moulding 508935677.jpg

Affugtning – ingen kondens ifb. sprøjtestøbning

Tørt er bedre og billigere end varmt.

Mennesker er temmelig følsomme over for temperatur, men ikke over for den relative fugtighed, hvorimod det forholder sig modsat for de fleste former for materialer. I Danmark er den relative luftfugtighed ca. 83% i gennemsnit. Ved en så høj luftfugtighed korroderer jern og stål. Kartonemballage bliver blødt, trævarer ændrer form, pulver og granulat klistrer sammen, og mug og skimmelvækst opstår. Elektronikprodukter rammes af korrosion, hvorved funktionsdygtigheden forringes. Kassation i lagerlokaler som følge af fugtangreb beløber sig til enorme summer hvert år. Fugt er dermed den største trussel mod holdbarheden og kvaliteten af de oplagrede komponenter. Men da man ikke umiddelbart kan se fugten i luften, glemmer man ofte at tage hensyn til det.

Opvarmning er dyrt og ingen effektiv løsning
De fleste produkter, der oplagres, påvirkes kun i sjældne tilfælde af temperaturen. Et opvarmet lager giver et behageligt klima for de mennesker, der måtte opholde sig dér. Men varm luft alene giver ingen sikker beskyttelse af de oplagrede produkter. På trods af opvarmningen vil den relative luftfugtighed variere mellem 20% og 70% RH henover året, hvilket betyder, at fugtskader alligevel kan opstå. At drive et opvarmet lager indebærer store udgifter til isolering og energi og giver alligevel ikke nogen sikring mod fugtskader. Affugter man derimod luften, dvs. reducerer luftens fugtindhold ved at fjerne vandet fra luften, sikrer man de oplagrede komponenter effektivt mod fugtskader – uanset de udendørs forhold. Man får fuld kontrol over fugten året rundt, kvaliteten af de oplagrede varer bibeholdes, og kassationen mindskes. Desuden udgør driftomkostningerne til affugtning typisk kun ca. 25% af omkostningerne til opvarmning.

Munters-teknikken
En Munters sorptionsaffugter fungerer efter sorptionsprincippet (se ill.), der betyder, at den affugter effektivt ved alle temperaturer, både på kolde vinterdage og under sommerens hedebølger.

Hjertet i affugteren er Munters’ sorptionsrotor, der roterer med ca. 10 omdrejninger i timen. Den del af rotoren, der befinder sig i arbejdszonen, optager fugten fra luften i lagerlokalet. I regenereringszonen fjernes den optagne fugt ved, at en varm luftstrøm passerer igennem rotoren. Denne varme og våde luft ledes derefter ud af lokalet. Affugtningen og regenereringen foregår kontinuerligt.

Da sorptionsteknikken fungerer uden køleflader, er en Munters affugter ikke følsom over for kulde, i modsætning til kondensaffugtere, der mister affugtningskapacitet ved temperaturer under 15°C. Selv i minusgrader fungerer en sorptionsaffugter stadig med høj kapacitet, hvilket gør teknikken helt ideel til affugtning af kolde lokaler som f.eks. plasthaller.

Et optimalt opbevaringsklima
Lufttætte plasthaller egner sig fortrinligt til affugtning – tætheden er afgørende, da der ikke må trænge for meget fugtig udendørsluft ind. Det er derfor vigtigt at vælge en leverandør, der kan garantere hallens tæthed, især kritiske steder som ved porte, ved samlinger af dugen og samlinger mod underlaget. Desuden er det vigtigt, at underlaget er i orden, ligesom grunden skal være tilstrækkeligt drænet.

Munters har et tæt samarbejde med flere leverandører af plasthaller, og et stort antal permanente og midlertidige plasthalslagre affugtes med sorptionsaffugtere fra Munters.

Med hjælp fra vore specielt udviklede dimensioneringsprogrammer beregner vi udfra ønsket luftfugtighed, hvilket affugtningsanlæg der skal benyttes. Munters affugtningsanlæg findes i mange forskellige størrelser, hvor de største anlæg fjerner op til 50 kg vand fra luften i timen.

Installationen af en sorptionsaffugter er ganske enkel og kræver kun lidt gulvplads. Affugteren med tilhørende styring placeres ofte midt på den ene side af hallen, hvorfra kanaler føres op under taget. Den affugtede, tørre luft distribueres hermed jævnt ud i hele hallen.

Når anlægget er sat i drift, overlades regelmæssige eftersyn til Munters.

Hurtige fakta

  • Lav og kontrolleret luftfugtighed året rundt
  • Ingen krav om isolering af lageret – derfor ideel teknik til plasthaller
  • Billigere og bedre løsning i forhold til opvarmning
  • Miljøvenlig løsning
  • Kvaliteten på de oplagrede produkter bibeholdes, og kassation mindskes
  • Reduceret mængde affald

Vi er eksperter

Vi kender vore produkter. Lad os
videresende din forespørgsel til
din lokale kontaktperson.