dkcpnkito_TC-X.www.jpg

Sponsoreret af Munters - TC-X, den hurtigst accelererende elektriske bil i verden

28-09-2015 11:46:39

Tillykke: Den elektriske bil TC-X, udviklet og bygget af Area Sales Manager Hans-Henrik Thomsen fra Munters A/S og hans fætter, er nu indehaver af titlen " Den hurtigst accelererende elektriske bil i verden".

Ved at tilbagelægge 1/8 mil (201 meter) på bare 5,74 sekunder er TC-X nu officielt den hurtigst accelererende elektriske bil i verden. Tiden svarer til en acceleration fra 0-100 km/t på 1,5 sekund, hvormed The Green Teams tidligere rekord på 1,77 sekund er slået.

Rekorden er godkendt og registreret af NEDRA (National Drag Racing Association), der overvåger og registrerer alle rekorder for elektriske køretøjer.

Baggrunden for sponsoratet

Det globale og generelle fokus på energieffektive og mere bæredygtige energikilder afspejles tydeligt i bilindustrien. Udviklingen af elektriske bilbatterier boomer og på det danske Munters kontor i Farum arbejder Hans-Henrik Thomsen, der for nylig havde succes med at slå verdensrekorden i acceleration med sin elektriske drag bil, TC-X.

Hvad der for 8 år siden startede med en elektrisk motorcykel og 2 stk. 12V bly batterier førte videre til 6 stadigt gældende verdensrekorder og nu til den elektriske bil, der er udviklet og bygget af Hans-Henrik og hans fætter Glenn E. Nielsen. Formålet har fra starten været at bygge verdens hurtigst accelererende elektriske bil, men også at illustrere, hvad fremtiden kan bringe når det handler om mindre støjende og forurenende biler.

Ved at udforske batterimarkedet er resulteret i en batteripakke med 960 Lithium-Cobolt celler, med en samlet ydelse på mere end 2200 HK (i 5 sekunder), hvilket er en fremtidssikring, idet controlleren idag kun kan håndtere omkring 1200 HK. Bilen vejer ca. 850 kg, hvoraf batterierne udgør 160 kg og motorerne 210 kg. Motorerne er genbrugte og renoverede gaffeltruckmotorer.

Munters har som virksomhed et stort fokus på bæredygtighed og brugen af energikilder med mindst mulig CO2 påvirkning, og mellem Munters' mange kunder er nogle af verdens førende producenter af lithiumbatterier, hvorfor det virkede oplagt at indså en sponsoraftale omkring TC-X.

 

John Peter Leesi i førersædet

Munters' CEO, John Peter Leesi, besøgte Munters A/S i Farum i august for at underskrive sponsoraftalen og se lidt nærmere på bilen. TC-X kører kun på baner, som f.eks. Malmø, hvor officielle og godkendte tidsmålinger udføres.

 

Hans-Henrik Thomsen og John Peter Leesi efter underskrivelse af sponsoraftalen.