FSDF Award CMT.JPG

Munters får Health & Safety-pris for IceDry® affugtningsløsning

01-06-2015 11:17:00

Munters har fået tildelt en prestigefuld pris for IceDry-løsningen, som forhindrer rim og is i køle- og fryselagre og dermed bl.a. reducerer risikoen for ulykker.

Food Storage & Distribution Federation (FSDF) har lanceret en række nye årlige priser, som anerkender særligt fremragende indsatser inden for sundhed og sikkerhed. Dommerne kiggede efter en innovativ tilgang, gode fremtidsudsigter for bredere anvendelse samt omkostningseffektive anvendelsesmuligheder gennem hele fødevarelager- og distributionsbranchen i almindelighed.

Prisen i FSDF Associate Member-kategorien blev modtaget af Christine Modla-Thomas, Munters' Globale Marketingchef, for Munters IceDry™-løsning, et innovativt affugtningssystem, der forhindrer rim og is og fjerner luftbåren fugt samt reducerer isopbygninger, tåge og ulykker i kølelagerområder.