Vi er eksperter

Der opstod en fejl under afsendelsen af beskeden, prøv igen senere

Stil et spørgsmål

munters 60 years stamp news page.jpg

Munters fylder 60 år

apr 29, 2015

Svenske innovationer og ingeniørånd blev begyndelsen til dagens globale koncern

At skabe det perfekte klima for kunderne er en vision, som har fulgt Munters fra grundlæggelsen til i dag. Da Carl Munters grundlagde virksomheden i 1955 havde han allerede i en del år arbejdet på innovative løsninger for, hvordan luften bedst kan køles, affugtes og optimeres for både mennesker og industri. Virksomheden han grundlagde voksede til en global koncern, der i dag har 2600 ansatte i egne selskaber i mere end 30 lande.

I dag er Munters globalt ledende når det gælder energieffektive løsninger til at optimere luften. Teknikken er ofte helt afgørende for kunderne, og kan desuden være en del af løsningen på flere af de største udfordringer vi som samfund står overfor i dag. Et eksempel herpå er, at verdens energiforbrug skal reduceres voldsomt i fremtiden for at stoppe den globale opvarmning. Her er energieffektive løsninger til at køle og kontrollere luftfugtighed en vigtig del.
- Der findes mange brancher, hvor vi ser, at man kan nå meget langt ved at anvende vores teknik. Fødevareproduktionen skal både øges og gøres mere effektiv i fremtiden i takt med at befolkningen vokser. Ellers risikerer vi mangel på fødevarer og at klimapåvirkningen fra produktionen bliver for stor. Udfordringen ligger i, at mange af de nuværende køleløsninger er alt for energikrævende og ikke så optimerede for madproduktion, som de kunne være siger Karin Sjöström, R&D Manager, Munters.

Klimapåvirkning lokal og globalt

Munters' løsninger til at kontrollere klimaet skal opfylde mange forskellige behov, og for kunden handler det ofte om at skulle øge produktiviteten eller sænke energiforbruget. Et eksempel herpå kan være lægemiddelproduktion, hvor for meget fugt under produktionen i værste fald medfører, at lægemidlet ødelægges.
- En stor og stigende del af erhvervslivet er afhængig af, at kunne styre klimaet. Med de teknikker vi har i dag er det sjældent umuligt at skabe det miljø som behøves, men udfordringen ligger i at gøre det effektivt og præcist nok. Det betyder, at vi konstant har brug for at udvikle ny teknik for at kunne skabe dét, som for hvert enkelt anvendelsesområde er det perfekte klima siger Karin Sjöström.
Udover det lokale klima i alt fra et supermarked til et flycockpit så er det globale klima også vinder. Som når et datacenter køles energieffektivt, så det øger sin kapacitet samtidig med at energiforbruget direkte falder. Med Munters' teknik til køling af datacentre kan energiforbruget ofte reduceres med op til 75 % i forhold til traditionelle klimaløsninger til datacentre. Da datacentrene står for flere procent af det totale CO2 udslip i verden er energiforbruget her rigtig vigtigt.- Et andet område, hvor der findes et stort potentiale er indenfor aircondition, der i varmere lande tegner sig for en meget stor del af elforbruget. Det er ofte muligt at energieffektivisere meget og allerede koncernens grundlægger selv arbejdede med innovationer på det område fortæller Karin Sjöström.

60 år med innovation

Netop innovation kendetegner Munters både historisk set og i dag. Carl Munters var en innovatør allerede under sin uddannelse og solgte sit allerførste patent til Scania-Vabis som nyudsprunget student. Sammen med Baltzar von Platen opfandt Carl Munters det første køleskab uden bevægelige dele til private hjem. Det betød dramatisk forbedrede muligheder for at køle maden i hjemmet.- Det, der i dag findes tilbage og stortrives i koncernen fra Carl Munters, er kombinationen af innovation og ingeniørånd. Desuden anvendes mange af hans næsten 1000 patenter stadig i vore produkter siger Karin Sjöström.
I år har Munters eksisteret i 60 år og er en af de mest veletablerede svenske industrivirksomheder. Hovedkontoret er stadig placeret i Sverige samtidig med at koncernen har udviklet sig til en global virksomhed, der er spredt over hele verden. Munters findes i mere end 30 lande og har en omsætning på over 4 mia SEK og ejes af Nordic Capital Fund VII.
- Vort 60 års jubilæum kommer til at blive fejret med alle medarbejdere. Det føles godt, at vi kan fejre, at vi samtidig med at være et så gammelt firma på samme tid har kunnet forblive ét af de mest innovative i vores branche siger Karin Sjöström.
I Danmark har Munters i 35 år været etableret med eget datterselskab i Farum, hvorfra løsninger indenfor affugtning, befugtning og køling designes, sælges og serviceres. I dag sørger en afdeling i Aars desuden for udvikling og salg af produkter til staldventilation.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Tilbage til startsiden
Ved at vælge godkender du vores cookie policies

Ikke valid bruger identifikation

Ups! Der er noget gik galt. Prøv igen senere

Ikke valid bruger identifikation

Ups! Der er noget gik galt. Prøv igen senere