I Stockholms havn ligger et stykke svensk historie: isbryderen Sankt Erik. Fartøjet spillede en vigtig rolle i Sveriges økonomiske og industrielle udvikling på et tidspunkt, hvor Stockholm ekspanderede hurtigt. I dag fungerer det historiske fartøj som museumsskib med omkring 70.000 besøgende hvert år. For det team, der har ansvaret for dens bevarelse, er målet ganske enkelt at sikre, at kommende generationer kan opleve et autentisk stykke svensk industrihistorie.
Fakta
- Affugterne beskytter beholderen mod fugt fra både luften og vandet.
- Kondens, skimmel og rust truer ikke længere beholderen takket være effektiv affugtning.
- Årlige kapacitetstjek og vedligeholdelse foretaget af Munters' service
Sankt Erik blev bygget i 1914 på Finnboda værft i Stockholm og var Sveriges første sejlende og eneste overlevende isbryder. I mere end seks årtier hjalp hun med at holde vigtige søveje åbne under barske vintre og sikrede, at varer, post og passagerer kunne nå Stockholm og andre dele af Sverige, når is blokerede vandvejene. Ved at holde skibsruter åbne året rundt hjalp Sankt Erik med at opretholde handel og kommunikation med både den svenske skærgård og det europæiske kontinent.
Bevarelse af et fartøj udsat for vejr og vind
At bevare et museumsskib af denne størrelse er ingen let opgave, især når det forbliver udsat for vejr og vejr året rundt. I modsætning til museumsgenstande, der opbevares i klimakontrollerede bygninger, ligger Sankt Erik i vandet, konstant påvirket af skiftende temperaturer og luftfugtighedsniveauer. "Luftfugtighed er en stor udfordring her, fordi dette er et skib, der forbliver i vandet året rundt," siger Ola Dahlqvist, teknisk leder for museumsskibene. "Fugt kommer både ovenfra og nedenfra, så hvis vi slår affugtningen fra, opstår problemer meget hurtigt." For museumsteamet handler kontrol over luftfugtighed ikke blot om vedligeholdelse. Det handler om at beskytte en uerstattelig del af Sveriges kulturarv. "Når fugtigheden ikke kontrolleres, ser vi rust, kondens og skimmelsvamp opstå meget hurtigt," siger Benjamin Hedlund, senior udstillingstekniker ved Historic Vessels Unit på de svenske nationale maritime museer, transport- og militærmuseer. "Problemet er, at mange af skibets komponenter er originale. Når de først er beskadiget, kan de være meget svære – og nogle gange umulige – at udskifte."
Beskyttet af tre velholdte affugtere
I dag beskytter tre Munters-affugtere fartøjets vigtigste maskinrum. Installeret i 2014 og fuldt taget i brug i 2015 har enhederne været i drift næsten kontinuerligt lige siden. Ifølge Dahlqvist nærmer de sig nu 100.000 driftstimer. "Vi har meget gode erfaringer med deres ydeevne," siger han. "En gang om året kommer Munters serviceteknikere om bord for at udføre kapacitetstjek og inspicere systemet. Det fungerer rigtig godt." Før affugtningssystemet blev installeret, var fugt et konstant problem. Kondens dannede sig på indersiden af skroget, vand samlede sig i maskinrummene, og rust dannede sig på metaloverflader. Skimmelvækst opstod på træinteriører, hvilket skabte både udfordringer inden for bevaring og vedligeholdelse. "Miljøet ombord var ikke godt, før vi installerede affugterne," husker Dahlqvist. I dag er forskellen synlig overalt på fartøjet. Metaloverfladerne forbliver rene og beskyttede, de oprindelige interiører forbliver tørre, og besøgende kan opleve skibet stort set, som det så ud under dets tjenesteår. For det team, der er ansvarligt for hendes bevarelse, er målet ganske enkelt at sikre, at kommende generationer kan fortsætte med at gå på hendes terrasser, udforske hendes maskinrum og opleve et autentisk stykke svensk industrihistorie. "Så længe vi holder havet ude, regnen ude og opretholder klimaet ombord, er der reelt ingen grænse for, hvor længe skibet kan overleve," siger Dahlqvist. "Hvis vi passer på hende, kan hun blive her i generationer fremover."
Applikationer i denne case

